30-07-2014 MAD 2013.3043

En mark skulle registreres som natureng omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, trods en miljøgodkendelse i år 2008 som udbringningsareal for husdyrgødning. Miljøgodkendelsen var kun udstedt i medfør af husdyrbrugloven, og det var ejerens eget ansvar, at der forelå de øvrige nødvendige tilladelser.

På baggrund af en miljøgodkendelse fra 2008 drev en landmand kvægbrug med tilhørende dyrkede arealer, hvor husdyrgødning blev udbragt. Han ønsker at udvide kvægbruget i år 2011 og sender derved en ansøgning om miljøgodkendelse. Kommunen finder herved at nogle af markerne er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, og beslutter derfor i år 2012 at registrere nogle af markerne som enge, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3. Landmanden påklager dette og gør gældende, at flere af arealerne var indgået som braklægningsarealer i miljøgodkendelsen fra 2008. Natur- og miljøklagenævnet slår fast, at det ikke kan tillægges betydning, at der var meddelt miljøgodkendelse til, at arealet blev anvendt som udbringningsareal, eftersom det er ejerens eget ansvar, at der foreligger de øvrige nødvendige tilladelser til at udnytte en miljøgodkendelse.

  Back