30-07-2014 TLF2014.147

Et erstatningskrav vedrørende manglende opfyldelse af leveringsaftalen var ikke omfattet af den garanti, som køber havde stillet.
En landmand havde indgået en aftale med en indkøbsgruppe om levering af svinefoder. Landmanden havde stillet en ”ubetinget god og tilstrækkelig sikkerhed for sine betalingsforpligtelser” overfor sælger. Han stillede som led heri en anfordringsgaranti gennem sin bank. Anfordringsgarantien var stillet til sikkerhed for ”løbende varekredit”. Landmandens produktion af svin blev mindre, og han aftog derfor ikke de fodermængder, der var angivet i kontrakten. Sælger krævede herefter erstatning for tabet. Landsretten kom frem til, at S’ eventuelle krav ikke var påstået som følge af en løbende varekredit, men derimod var et erstatningskrav. Et erstatningskrav var ikke omfattet af garantien, og landsretten fandt, at garantien skulle frigives.

  Back